Spansk vin

Man har dyrket vin i Spanien i årtusinder – der er endog fundet rester af druer fra slutningen af tertiærtiden, dvs. millioner af år før Homo Sapiens. Men selv om Spanien i dag arealmæssigt er verdens største vinland, indtager det kun anden/ tredjepladsen i forhold til produktionen.
Ud af de mere end 600 forskellige rødvinsdruer, der dyrkes i Spanien, er Garnacha (Grenache) og Tempranillo de vigtigste, når vi taler spansk vin af god kvalitet.
Den kønsløse, lysskallede Airen er den mest anvendte hvidvinsdrue i Spanien – og også den mest plantede drue i verden – primært fordi den er meget modstandsdygtig overfor bl.a. tørke, absolut ikke fordi den laver god vin...

Hvis vi derimod taler om kvalitetsvin indenfor den hvide kategori, er det Viura/ Macabeo, der sammen med Albarinho og Malvasia danner rygraden i de bedste hvidvine fra Spanien.
Fremtidens druer og vine skal bl.a. findes i de sydlige regioner som Jumilla og La Mancha, hvor en mere kontrolleret og moderne vindyrkning gennem de seneste år har ændret stilen fra blåsorte, overfadlagrede og alkoholstærke vine til rene røverkøb i forhold til kvaliteten. Der ses flere og flere spændende vine herfra på bl.a. Monastrell (også kendt som Mourvèdre) og Garnacha, som høstes fra ældgamle vinstokke ved meget lavt udbytte og sælges til meget lave priser.

 

Vigtige vindistrikter

Navarra. Riojas nabo Navarra var i gamle dage bedst kendt for sin rosévin. Men der er sket mangt og meget gennem de sidste 25 år. I 1981 oprettedes den ønologiske forskningsstation Evena, hvis formål var at rådgive vinbønderne i Navarra. Det har om noget sat skub i eksperimenterne i bodegaerne og har i allerhøjeste grad fået vinproducenterne til at satse storstilet på kvalitetsvine. I dag fremstilles der både røde, hvide, tørre og søde vine på såvel lokale druer som på en række internationale druer – blandt andet Chardonnay, Cabernet Sauvignon og Merlot.

Penedès

Spanien har sin helt egen boblevin, der fremstilles efter champagne-metoden. Cava er navnet, og Penedès i Catalonien er det område, hvor der produceres allermest af denne vin. Foruden hvidvinsdruen Macabeo, som er hoveddruen i cava-fremstillingen, dyrkes der også Chardonnay i distriktet samt en række rødvinsdruer, blandt andet Cabernet Sauvignon og Cariñena (Carignan). De to sidstnævnte forvandles til vine af glimrende kvalitet. Det er også i Penedès, man finder vinhuset Torres, der er et af Spaniens største. Det er et vinhus, der via sine eksperimenter og indførelse af internationale druer har gjort meget for at højne kvaliteten af catalansk vin.

Priorato

Den nye stjerne på Spaniens vinhimmel er dette lille vindistrikt i Catalonien. Der er fremstillet vin i Priorato siden tidernes morgen, men det er først i de senere år, at distriktet er kommet på markedet med en perlerække af skønne, kraftfulde rødvine fremstillet hovedsageligt på druerne Garnacha (Grenache) og Cariñena. De tårnhøje priser fortæller lidt om vinenes succes på det internationale marked. Ribera del Duero. Et område med stribevis af minder fra middelalderens Spanien blandt andet i form af majestætiske borge, der rejser sig rundt omkring i landskabet. I Ribera del Duero fremstilles der hovedsageligt rødvin. Og selv om der også dyrkes lidt Cabernet Sauvignon, er det Tempranillo, der er den alt dominerende drue. Det er her, man finder Spaniens mest berømte bodega Vega Sicilia, der fremstiller landets dyreste vin, Unico.

Rioja

Det ældste og nok bedst kendte af alle de spanske vindistrikter. Rioja, der strækker sig langs floden Ebros bredder, er berømt for sine store rødvine, der er fremstillet på basis af druen Tempranillo. Generelt får disse vine lov til at lagre i ualmindelig lang tid – ofte i flere år – på henholdsvis egetræsfade og på flaske. Denne lange modningstid er ligefrem blevet et kendemærke for de traditionelle rødvine fra Rioja. Der er indført minimumskrav for lagringen, og alt efter, hvor længe rødvinen har lagret på henholdsvis eg og flaske, kan vinproducenten sætte én af følgende kvalitetsbetegnelser på flaskens etiket: Crianza (mindst et år på fad og et år på flaske), reserva (mindst et år på fad og to år på flaske) og gran reserva (mindst to år på fad og tre år på flaske).

Sherry

Sherry-distriktet ligger i Andalusien helt mod syd, hvor fremstillingen er koncentreret omkring byerne Jerez de la Frontera, Sanlúcar de Barrameda og Puerto de Santa Maria. Overalt, hvor man kommer frem i dette distrikt, skær det næsten i øjnene. Husene er kalket hvide, og jorden på vinmarkerne er også flere steder kridhvid på grund af et usædvanligt højt indhold af kalk. Men netop kalken gør livet lettere for sherry-producenterne. Den er blandt andet i stand til at opsuge de større mængder nedbør, der falder om vinteren, og holde på vandet, så det fungerer som reservoir for vinstokkene i den lange hede sommer. De fleste druer, der bruges til vinfremstilling, smager ikke særlig godt, hvis man spiser dem, men det gør Palomino, der bruges til sherry – så godt, at man i gamle dage lod opføre små vagttårne langs markerne, hvor man skød med skarpt på enhver formastelig druetyv.

Den Spanske vinlov

Spansk vinlov, klassifikation og oprindelsesgaranti

Den spanske vinlov, Denominación de Origen (DO), stammer fra 1932. Den bliver jævnlig opdateret. I 2003 blev to nye kategorier således tilføjet, således at Spanien nu har det mest differentierede system.

Denominación de Origen de Pago (Pago)

Ny klassifikation a 2003. Pago betyder vingård og klassificeringen gives derfor til ekseptionelle vingårde, som ikke hører under DO eller DOC og derfor ikkeer berettiget til denne klassifikation. de Pago er derfor ikke bedre/højere end DO eller DOC.

Denominación de Origen Calidicada (DOC)

Øverste klassificering, som pt. er besiddes af tre regioner. Klassificeringen opnås kun hvis området har produceret gode vine flere år i træk. Samtidig er udbyttet lavere end for DO, og antal lovlige druesorter er yderligere indsnævret.

Denominación de Origen (DO)

Den primære kvalitetsklassifikation. Her garanteres for at vinen kommer fra det område der står på flasken. Samtidig er der særlige regler for druesorter, udbytte mm., som skal overholdes.

Vinos de Calidad Con Indicación Geográfica (VCIG)

Ny klassifikation af 2003. VdM og VdlT anses ikke for at være "kvalitetsvine", hvorfor denne klasse er oprettet, for de vine, som stadig ikke har opnået DO-status, men trods det hæver sig over bord- og landvinene.

Vino de la Tierra (VdlT)

Landvine med angivelse af området. I denne klasse var tidligere også supervine, som grundet valg af druesorter, blev deklassificeret fra deres respektive DO eller DOC klasse - de kan nu rykkes op i Pago-klassen. Det samme sker i Italien, hvor nogle af landets bedste vine ligger i IGT-klassen.

Vino de Mesa (VdM)

Bordvine uden årgang og uden angivelse af område.

Ofte har vinene fået væsentlig længere tids langring, end deres minimumsgrænser. En Gran Reserva er ikke nødvendigvis bedre end en Crianza, det er et spørgsmål om hvilken vin der skal fremstilles.