topreklame-nyheder-image

 

topreklame-nyheder

topreklame-restpartier-image

 

topreklame-restpartier

topreklame-kontakt-image

 

topreklame-bestilling

Vinproduktionen i Spanien

Spanien er det land i verden, der har det største areal tilplantet med vinstokke. Alligevel er der flere lande, der producerer mere vin end Spanien. Det skyldes til dels vejret, der kan være meget varmt og tørt og til dels at der i mange år har været anvendt gamle produktionsmetoder, der ikke just har øget produktiviteten.

I dag er der dog meget, der er ændret. Mange steder er man ved at ændre produktionen til mere frugtige vine i stedet for de gamle overlagrede vine. Mange steder producerer man dog stadig de mere klassiske vine, så udvalget er blevet bredere til gavn for forbrugerne.

Der er vel intet land som Spanien, der er gået frem rent kvalitetsmæssigt i de sidste 5-10 år. De gammelkendte Rioja vine findes naturligvis stadigvæk, men nu er der rigtigt mange producenter, der laver moderne vine med kort lagring på egefade, så man bevarer den gode frugt i smagen. Og i de ret nyligt kendte områder som Bierzo, Toro og Ribera del Duero laves der nu verdensklassevine, som kan konkurrere med det bedste fra alle andre verdensdele.

Fremtidens druer og vine skal bl.a. findes i de sydlige regioner som Jumilla og La Mancha, hvor en mere kontrolleret og moderne vindyrkning gennem de seneste år har ændret stilen fra blåsorte, overfadlagrede og alkoholstærke vine til rene røverkøb i forhold til kvaliteten. Der ses flere og flere spændende vine herfra på bl.a. Monastrell (også kendt som Mourvèdre) og Garnacha, som høstes fra ældgamle vinstokke ved meget lavt udbytte og sælges til meget lave priser.

Landskab Galicien Vinstok

Et typisk udsnit af landskabet i Ribeiro, hvor maleriske gamle gårde ligger omgivet af deres vinstokke, som
ofte dyrkes på terrasser.

Vinmark fra 1885 med store, krogede vinstokke. Nogle er så store og tunge at de må understøttes af store sten.